Forum Index > Dantes Guddommelige Komedie > HALLØJ
|
|
Uffe 33 months ago
ActivityRank: 0
Tak for din optimistiske melding, men jeg tror desværre, at vi bliver nødt til
at lukke butikken. For at sige det, som det er, er jeg stadig dybt beskæmmet
over Læsehippologisk Søndagsklubs kranke skæbne, som jeg påtager mig det fulde
ansvar for. Det var meningen, at den skulle hjælpe mig og andre udannede læsere
igennem de klassikere, vi burde have læst for længst, men jeg må desværre
erkende, at det kneb voldsomt med min egen entusiasme efter at have kæmpet mig
igennem Billedet af Dorian Gray og møjsommeligt nået halvt ind i Den
Guddommelige Komedie (men vi fik læst begge to, husk det!). Selv om jeg er
nødigt ville undvære at læse romaner, sker der det besynderlige (men langtfra
uforklarlige), at så snart læsningen nærmer sig noget, der ligner pligt, træder
en mekanisme, som må være et levn fra min skoletid, i funktion og gør læsningen
til et nærmest uoverkommeligt projekt. Derfor en kombineret tak og undskyldning
til alle, der beredvilligt meldte sig som ledsagere på den litterære
verdensomsejling på de vilde vover og måtte konstatere, at det var en
plimsoller, de var hoppet ombord i. Skulle I, der trods alt overlevede, stadig
have mod på fælleslæsning, vil jeg ikke undlade at gøre opmærksom på DRs læseklubber, der er blevet til i samarbejde
med Litteratursiden.dk. Jeg er sikker på at det ikke er nogen dårlig
erstatning. Og så vil jeg ellers begive mig ind i ringen og hente det
håndklæde, jeg kylede derind. Endnu engang tak for tålmodigheden.
|
ActivityRank: 0